Aften før Kortdage 2018 - QGIS aftenmøde i Aalborg Kongres og Kultur Center her.

Qlr-browseren til QGIS3 - møde på torsdag

Alt om plugins i QGIS. Måske er der brug for underkategorier her?
miewinstrup
Indlæg: 34
Tilmeldt: ons 2. mar 2016 09:34
Geografisk sted: København

Qlr-browseren til QGIS3 - møde på torsdag

Indlægaf miewinstrup » tirs 15. maj 2018 23:06

På torsdag (d. 17.maj) holder vi et onlinemøde om udvikling af qlr-browser-pluginet, så pluginet kommer til at virke i QGIS3.
Vi regner med at mødet bliver kl. 11.

Skriv til mie@septima.dk hvis du er interesseret i at høre mere og/eller deltage i mødet.

Om qlr-browseren:
Qlr-filer er et QGIS-format, der tillader, at man kan gemme lagdesign samt reference til data i en fil. En qlrfil kan består af flere lag, der gemmes i éen samlet qlr-fil.
Tilbage i 2016 udviklede Septima qlr-browseren. Udviklingen af qlr-browseren til QGIS2 er finansieret af Haderslev Kommune, Ishøj Kommune og Frederikssund Kommune.
Formålet med qlr-browseren, at gøre det let at tilføje data til QGIS, uden at skulle bekymre sig om hvor data er gemt. GIS-administratoren kan således oprette qlr-filer for data, der skal være let tilgængelige for organisationens medarbejdere. Disse qlr-filer, der således kun indeholder referencer til data, gemmes i éen mappe, og qlr-browseren kobles til denne mappe.
Brugeren vil således opleve data tilgængeligt fra éet sted, selvom data sagtens kan ligger i forskellige mappeplaceringer på drevet. GIS-administratoren kan desuden styre visningsrækkefølgen på lagene, hvilket kan skabe et bedre overblik end blot alfabetisk sortering. Funktionen af qlr-browseren kan opridses til:
Qlr-browseren består af et panel i QGIS, hvor qlr-filer fra en specificeret mappe, inkl. eventuelle undermapper, vises.

Qlr-browseren i QGIS3
Den nye version af QGIS, QGIS3, kræver at plugins er skrevet i Python3. Den nuværende version af pluginet er skrevet i Python 2 og skal således omskrives til Python3 for at pluginet virker i QGIS3. Der er to måder, at få qlr-browser funktionaliteten tilføjet til QGIS 3.

Metode 1: Implementeret som plugin til QGIS
Qlr-browseren omskrives til Python3. For at følge ‘plugin-standard’ samt muligheder i QGIS3, inkorporeres indstillingsdialogen i QGIS’ generelle indstillingsdialog (https://github.com/Septima/qgis-qlrbrowser/issues/67) og lagene i qlr-browsen integreres med søgefeltet ‘locator’ i QGIS 3 (https://github.com/Septima/qgis-qlrbrowser/issues/68).

Metode 2: Implementeret i kernen af QGIS
I QGIS 3 kan qlr-filer tilføjes fra browserpanelet. Mappen med qlr-filer kan laves som en favorit, hvilket betyder at den vil være placeret øverst i browserpanelet. Derfor minder browseren om qlr-browseren.

For brugerne er forskellen mellem browseren og qlr-browseren:
Brugeren bliver præsenteret for mapper mv. Som denne har adgang til
Det er kun muligt at sortere alfabetisk
Filtrering/søgning sker på alle lag - og ikke blot i mappen med qlr-filer
Det er intet link mellem Browseren og Qlr-browseren

Browserne vil kunne udbygges med funktionerne fra qlr-browseren, dette vil kræve at udviklingen sker til selve QGIS - og ikke blot som et plugin. For at kunne få det implementeret, kræves at alle krav til QGIS er opfyldt og at personerne der styre QGIS-projektet synes at det giver værdi for mange brugere. At udvikle til QGIS-kerne gør således, at udviklingen sker integreret med QGIS, hvor releases følger QGIS releases.

Mvh. Mie
0 x
Mie Winstrup
Septima
Brugeravatar
nicolai
Indlæg: 17
Tilmeldt: tors 10. mar 2016 14:09
Geografisk sted: Haderslev
Kontakt:

Re: Qlr-browseren til QGIS3 - møde på torsdag

Indlægaf nicolai » tors 17. maj 2018 08:42

Glæder os til.
Vi opfordrer også alle dem der bruger pluginet til at komme med input.
1 x
birbis
Indlæg: 4
Tilmeldt: ons 1. mar 2017 13:46
Geografisk sted: Region Midtjylland

Re: Qlr-browseren til QGIS3 - møde på torsdag

Indlægaf birbis » tirs 12. jun 2018 14:49

Er der et arbejde i gang med at programmere QLR browseren ti QGIS 3, eller er det kun på tegnebrædtet?
0 x
miewinstrup
Indlæg: 34
Tilmeldt: ons 2. mar 2016 09:34
Geografisk sted: København

Re: Qlr-browseren til QGIS3 - møde på torsdag

Indlægaf miewinstrup » tirs 12. jun 2018 15:05

Vi er ved at påbegynde udviklingen af qlr-browseren til QGIS 3.
Mvh. Mie
0 x
Mie Winstrup
Septima

Social Media

       

Tilbage til "Plugins"

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 1 gæst